Hundyrsjagt i Skotland – Sutherland 2025
Hundyrsjagt på det skotske kronvildt er både en spændende og krævende jagt – og jagtformen hvor man kan få en masse udfordrende skud med riflen til kronvildt fra ca. 50 – 250 m.
Er du til store åbne vidder og til jagt i et fantastisk smukt landskab, der kræver sin jæger/mand både med hensyn til kondition og skydefærdigheder – så er jagten på hundyr i det fascinerende skotske højland en virkelig must!
Skotland er et land hvor der er virkeligt højt til loftet. Har man én gang prøvet jagten i det skotske højland og iagttaget sceneriet med de mange krondyr på bjergsiderne, krydret med den fascinerende og barske skotske natur, har man fået et indtryk, der følger én resten af livet.
Vi tilbyder en fantastisk hundyrsjagt på et klassisk højlands gods beliggende i Sutherland på den skotske østkyst – lidt nord for Inverness.
Godset er privat ejet og er på hele 17.000 acres – hvoraf 1.000 acres er skov i lavområdet. Godset huser en rigtig stor bestand af kronvildt og man har de sidste par år nedlagt mellem 100 – 200 stk. kronvildt om året – hvor langt største delen har været kronhind/kalv.
Virkeligt et godt sted og med en fremragende dansk headstalker, alle ingredienser er der for at få en ægte højlands oplevelse i fantastisk landskab og med rare og kompetente medarbejdere!
Terrænnet er både rullende og stejlt landskab, så som altid kræver en hundyrsjagt i Skotland en rimelig fysik og en ok kondition for at garantere det bliver en succes!
Ledige uger/datoer sæson 2025 på hind/kalv:
Uge 43, ank. man. 20. okt. – jagt 21,22,23,24 okt. – afrejse fra cottage lørdag 25. okt. – solgt
Uge 44, ank. søn. 26. okt. – jagt 27,28,29,30 okt. – afrejse fra cottage fredag 31. okt. – solgt
Uge 45, ank. søn. 02. nov. – jagt 3,4,5,6 nov. – afrejse fra cottage fredag 7 nov.
Uge 46, ank. søn. 16. nov. – jagt 17,18,19,20 nov. – afrejse fra cottage fredag 21 nov.
Uge 47, ank. søn. 23. nov. – jagt 24,25,26,27 nov. – afrejse fra cottage fredag 28 nov.
Uge 3, 2026, ank. søn. 11. jan. – jagt 12,13,14,15 jan. – afrejse fra cottage fredag 16 jan.
DKK 14.300
pr. personReviret
Indkvartering
Priser
Downloads
Reviret
Jagtområdet:
Det store privat ejede gods på 17.000 acres/tdl. ligger nær den skotske østkyst
Fra Edinburgh og Glasgow lufthavn er der ca. 4½ t kørsel og fra Aberdeen lufthavn er der 4 t kørsel. Godset har en stor bestand af kronvildt og tidl. regulerede familien selv bestanden af kronvildtet med gæster af huset, men med en afskydning på over 200 stk. kronvildt om året har godset valgt at indgå en aftale med Gamekeeper at vi bistår med at sende jægere til regulering af deres hundyr! Reviret er en blanding af blødt kuperet terræn og mere rullende højland i maleriske omgivelser. Et klassisk højlandsgods beliggende i fantastiske omgivelser og med masser af kronvildt.
Selve jagten:
Det er godsets stalker, der suverænt udser de kronhinder/kalve der skal nedlægges, man jager 2:1, ens jagtkammerat kan så følge ”slagets gang” lidt på afstand. På denne måde får man mulighed for også at nyde ens jagtkammerats jagtsituationer, og dette kan være næsten ligeså spændende som ens egen. Der startes typisk omkring kl. 08.30 om morgenen og man er hjemme ca. kl. 16.00 - 17.00. Der er 1 stalker + 1 ghillie tilknyttet jagten på godset. Der bruges håndkraft, Argo Cat og ATV til at transportere de nedlagte hundyr ned fra reviret til godsets kølehus!
Det er altid en god hjælp for stalkerne at man selv hjælper til med det fysiske del at få slæbt og bjerget kronvildtet til bilen eller kølehuset!
Jagttid på kronhind og kalv: 21. okt. – 15. feb. - se ledige uger for 2025
Indkvartering
Man bor på et af godsets egne cottages med 2 soveværelser, de er alle smukt beliggende midt på godset. Alle er nyrenoverede og pænt møbleret og med køkken med alt udstyr til madlavning på egen hånd osv.
Godsets mindre cottages er meget hyggelige og comfortable og her bor man typisk hvis man er 2 - 4 pers. og har hele hytten for sig selv!
Er man flere end 6 pers. indkvarteres man i hovedcottagen, mod en merpris, hvor der er en stor stue med åben pejs, køkken/alrum, 6 soveværelser, her er plads til 14 personer og der er flot udsigt ud over laksefloden fra stuen - i alle cottages er det inkl. sengelinned og håndklæder. På indkvarteringen er der yderligere fryser, køleskab, ovn, vaske maskine, tørre tumbler, fjernsyn og trådløs internet til fri afbenyttelse.
Ca. 20 min. kørsel fra indkvarteringen ligger der en mindre by Helmsdale, hvor der også er en lille butik, hvor der kan handles det mest nødvendige. Der ligger også et hotel, restaurant og pub, hvis man vil ud at spise eller have en pint øl om aftenen.
Bedst er at handle ind med madvarer, når man kører forbi en stor Tesco ved Inverness på vej til indkvarteringen – her er et stort og godt udvalg! (vi sender alle relevante inf. med "sidste rejsepapirer" ca. 14 dage inden afrejse)
Priser
Program:
Dag 1. Ankomst til indkvartering (normalt ank. søndag)
Dag 2,3,4,5 Jagt på hundyr
Dag 6. Afrejse fra indkvartering (normalt afrejse fredag)
Prisberegning pr. jæger v/2 jægere:
5 dages ophold i jagthytte på egen forplejning
4 dages højlands jagt 2:1
Afskydning af kronhinder + kalve efter stalkerens anvisning
Pris pr. jæger DKK 14.300
Ledsager pris for 5 dages oph.: DKK 2.900,-
Ikke inkluderet i prisen:
Flybillet til Skotland + lejebil
Lejeriffel £ 25/dag (dvs. £ 12,5 pr. jæger), inkl. ammunition – betales direkte til skytten
Drikkepenge til skytten £ 15 – pr. hind/kalv
Skotsk jagttegn og forsikring DKK 420
Lejerifler på reviret:
Det er kun muligt at benytte godsets estate riffel
Der kan vælges mellem 2 gode og velskydende rifler i hhv. cal. 270 og 6,5 x 55 – den ene med en god Zeiss- og den anden med en god Swarowski riffelkikkert monteret!
Begge riffelkikkerter med ballistik/klik tårn og bipods/støtteben
Der testskydes på skive inden jagten påbegyndes
Der skydes kun med kobberprojektiler - disse er testet af skytten og virker upåklageligt!