Water Buffalo 23/11
Chivo goat 24/11
4 horn sheep 24/11
Black Buck 25/11 52cm
Zorro fox 25/11
Texas Dal sheep 25/11
Axis hind 25/11
Axis Hjort 27/11
16 duer 27/11
2 harer 27/11

Rejsen el Carrizal hunting ranch i Argentina er en lang rejse, men også det værd.

Ved ankomsten kunne man med det samme mærke den argentinske varme imødekommenhed og velkomst. Carlos - ejer af stedet - anviste mig værelse 1 og præsenterede mig for min PH Mathias, som kunne lidt engelsk og da jeg var begrænset i det spanske - så var der dømt til episoder med “lost i translation”.

Vi gik med det samme hen og afprøvede to lejede rifler - 375H&H og 308W. 2 skud med hver som lå indenfor en 5’er - så Carlos og Mathias var fortrøstningsfuld, hvilke jeg kunne tilslutte mig.

Målet med rejsen havde de argentinske specialiteter mht klovbærende vildt og duer.

Men pga af fugleinfluenza var alt due regulering forbudt i resten af 2023 - nå så målet var fuld plade på de argentinske specialiteter.

Dag 1 startede med morgenmad kl 5:30 med en kæmpeportion æg/bacon plus frugt. Aftenens halve ko lå stadigvæk i maven, så protein kammeret var fyldt op, men det skulle jeg lære - argentiner ELSKER kød, og kød med en helt anden smag end den danske malkeko, som efter 18 år som malkeko i en stald ender på danskernes spisebord.

Vi gik efter vandbøffel - et kæmpedyr ca. +3-400kg større end den afrikanske Cape bøffel. I bil er bøflerne fuldkommen ligeglade med os, men med det samme bilen er slukket og vi var til fods - så vidste de godt, hvad der var på spil.

El Carrizal ranchen har en kæmpe Lagune, hvor store flokke bøfler holder til, men det tætteste vi kunne komme på dem var +200 meter, og af erfaring fra afrika så er de fandens sejlivede, og det ville ikke være et træ at “søge redning i hvis en såret bøffel angriber”.

Vi skiftede taktik og søgte ind i typisk tæt “Bush bevoksning” - men at få bøflen ind på 50-100 m var ikke nemt. Efter 6 timer og 20k skridt kunne vi lægge os i baghold på 2 bøfler som begge var skudbare og ikke guldmedaljer men fint store ca. 1 tons muskler.

Jeg havde fået instruktioner om at skyde nedenfor bladet, men gerne så jeg gjorde den immobil ved samtidigt at brække benet.

Første kugle bevirkede at bæstet faldt, men så rejste den sig og vaklede 30 meter - nummer 2 skud placeret samme sted. Endnu engang sank bøflen i knæ…og rejste sig op. Bag i mit hoved havde jeg en dårlig oplevelse af en anskudt cape bøffel, som jeg forfulgte 3 dage igennem det tætteste Bush - det skulle ikke ske igen. Så bøflen fik lidt ekstra bly - samtidigt med at vi skulle holde øje med hans ven, som ikke havde forladt scenen og viste tydelig aggression. Med kikkerten kunne PH’en se at alle kuglerne lå i dræbezonen, men hans ven var ganske truende, og da jeg ikke ønskede at lave double på bøffel så fortrak vi os og kom tilbage en time efter til en død bøffel, men der skulle en bil og dytten til at få makkeren væk.

Tilbage til en tre retter frokost med maser af kød samt en laaang siesta.

Eftermiddag purchen gik efter den smukke Axis hjort, men vi så mange hinder og små hjorte - eller hjorte som havde kastet den en stang eller meget beskadiget trofæ. Da axis ikke er et helt billigt trofæ - så skulle hjorten være ok.

Dag 2 - samme morgenrutine efter aftenens forrygende protein indtag . Axis var igen målet - ikke nemt. På pürchen stødte vi en Chivos ged, som faldt i knaldet. Aldrig har jeg set så store nosser på et ikke stort stykke vildt - den lugtede heller ikke særligt godt - om denne vildtged har lagt navn til udtrykket om at lugte af ged efter dage med sved og mangel på bad? Kan godt tænkes ligesom waterbuck i ZA også har en stærk lugt.

Efter Siesta var jagten på et mere åbent terræn med lange remiser omkring afvandings kanaler. Vi holdt et break fra Axis og gik nu efter Black Buck - en antilope, som er næsten udryddet i sit oprindelige habitat men i de sidste 100 år har gode kår i Argentina.

At komme på skudhold af den lille antilope er næsten umuligt. PH’en gjorde antræk til at vi skulle mave os frem 3-400 meter i landskab med lave tjørnebuske. På mit bedste spansk engelsk og danske tegnsprog kom kommandoen fra mig: No Senior.

Vi sneg frem langs remiserne, men selv mellem træerne og buske kunne Black Bucks se bevægelser. Dette var dog ikke tilfældet med et andet vildt på listen -4 horn-sheep. Da skumringen begyndte at sætte ind fik vi et godt eksempel af denne mærkelige vildart på skudhold, og så var 3 ud af 6 på listen i sækken.

Tilbage til ranchen kunne man lige nå at få skyllet sved og støv af i et dejligt brusebad og så til en fantastisk 3 retter menu med god argentinsk rødvin - jeg skal helt klart på kur, når jeg kommer hjem.

Dag 3 - Morgenmad kl 5 og i bilen kl 5:15 - vi skulle til et andet revir, hvor det skulle være nemmere at komme på skudhold af Black Buck.

Reviret var rullende græsbakker, hvor der var rigtig mange Black Bucks. Det var en dag med vindstyrke 15-20M/S, og det bevirkede at når vi stak hovedet op over en rullende bakke og så Black Bucks +200 meter ude, så var det umuligt i stående stilling med skydestok at få et roligt sigte på et mål-størrelse af et rålam.

Vi kom frem til en god Black Buck med 4 hele rundinger i spiralhornet - ned på knæ i korte bukser og så 20 meter frem og så fra knælende stilling kunne jeg holde sigtet roligt og lade kuglen gå - endnu en fra listen i sækken. Men jeg skulle også pille 20 pigge/torne ud af knæene, men hvad gør man ikke for et prægtigt stykke vildt.

Alt var overstået kl. 9 så på vejen tilbage til reviret omkring ranchen (5000 hektar) så blev vi enige om at gå tilbage til stedet fra forrige dags eftermiddag/aften jagt. Vi havde observeret 4 prægtige væddere af typen blackfaced Texan Dal Sheep.

Vi listede os godt fremad, men pludseligt kommer en Zorro-ræv på skudhold. Jeg havde på forhånd fået instruktionen, at alle ræve var skudbare og var gratis. At spørge PH Mathias ville resultere i mange minutter dialog igennem telefonens oversætningsprogrammer - så den gamle løjtnant tog en hurtig leder beslutning - et kasteskud og ræven lå der - fedt tænkte jeg. Men da Mathias pegede på steppe-vildtet - så vi en støvsky som flyttede sig 2 km væk. Ja ja visse vasse - fremad vi var jo på jagt, og PH Mathias smilte stadig.

Vi kunne simpelt hen ikke finde flokken af blandet steppevildt - de var som sunket i jorden - og så alligevel ikke. En dum ung albino dåhjort røbede dem. Vi listede os frem - sagte. Pludselig så jeg 10 Mufloner som lå og sov, og ikke mindre end 20 meter fra mig opdagede jeg og en stor vædder af racen Blackfaced Texan Dal Sheep hinanden samtidigt, men ansporet af tidligere episode med Zorro-ræven - så i en hurtig bevægelse - riflen ned fra skulderen - afsikre - kasteskud i midten af brystkassen og nummer 5 på listen var i sækken.

En super morgen jagt var overstået og ved frokosten fortalte PH Mathias ranch personalet om den skøre gringo fra landet med isbjerge - de smilte alle og gav håndtryk - så gudskelov var jeg ikke i bad standing.

Under den “lette 3 retter frokostmenu” med rødvin selvfølgelig fortalte Carlos, at jeg kunne skyde en Axis hind til køkkenet “on the house” - vi havde joked aftenen før at mit 4 horn Sheep kun havde 3 horn, så der måtte være nogen rabat at få - og nej jeg er ikke jyde.

Aftenjagten var selvfølgelig på Axis hjort, men jeg var nok ankommet 2 uger for sent eller også havde de fleste Axis hjorte kastet tidligere i år. Vi havde mange gange en hjort på skudhold, men ikke et trofæ værdigt.

Vi stødte igen på en kæmpe GULD hjort, og en hjort som stadigvæk var i bast - dog stor. Sådan er det med denne hjorteart, som oprindeligt høre til i tropiske Indien, men igen trives de i Argentina de sidste 100 år - de kaster ikke stængerne efter et specielt mønster.

Dag 4
Axis hjort var 100% fokus. Vi gennemsøgte reviret i bil og til fods - der er en del Axis dyr, men ud over de to ovennævnte hjorte - så synes de alle at være for små - og Axis hjorte trofæet er ikke billigt. Vi kunne heller ikke genfinde de to hjorte. Så vi svedte en del og til frokost fik jeg selvskudt gammel bøffel efter min egen insisterende. Okay - til en gammel bøffel skal man bruge en meget skarp kniv og gode tænder.

Eftermiddagsjagten startede og vi spottede hurtigt de to Axis hjorte - vi lagde os i baghold - skudfeldtet var 2 gange 5 meter - skudafstand 30 meter fra os ville de passere - jeg stillede mig bag et træ med geværet på roterbar skydestok. Jeg var så meget klar til at skyde hjorten i bast.

PH Mathis stod lige bag mig, og jeg havde fortalt, at jeg ikke ville betale dobbelt op for en guld-hjort med 5 cm højere gevir - så alt var klart troede jeg

Basthjorten kom fremad med en del mufloner med sig - så det første skudfeldt forsvandt grundet muflonerne dækkede den.

Andet skudfeldt kom op og jeg sagde Shoot . . Shoot…shoot???? Og til det svarede han at den var unfinished. F… og mange flere grimme gloser blev inde i mig. Mathias troede ikke jeg ville skyde hjort i bast.

Nå efter at jeg har gjort det tydeligt, at jeg godt ville skyde hjorten i bast - så fulgte vi efter flokken, som gik op mod vinden. Pludselig lagde flokken sig ned i en forsinket siesta.

Vi var på den anden side af en lille lysning godt gemt af vejen. Efter to timer var der kun 30 minutters dagslys tilbage. Jeg sagde til Mathias, at jeg gjorde mig klar og han bare skulle pifte så vi kunne få dyrene op og stå - og derefter hvis chancen kom, ville jeg lægge mit skud, som kun var 130 meter væk. Ingen reaktion, og jeg fik det universelle skuldertræk fra Mathias - der er intet at gøre. Det skulle være løgn så jeg råbte som en sindssyg og pludselig begyndte flokken i skridttempo at gå væk imellem træerne. Jeg lod et skud falde, men der var ikke synlig skudtegn…måske lidt. ØV…flokken forsvandt.

Over til stedet - ingen sweiss ….Men jeg havde anskudt et mindre træ og kuglen havde lavet et klart spor. Således nedtrykt tog vi tilbage til ranchen.

Igennem Carlos fik vi lavet planen for morgenjagten og aftenjagten. Vi havde en klar fornemmelse for hvor og hvornår Axis flokken ville komme.

Dag 5 og sidste dag

Afsted klokken 5 fra ranchen og lagde os i baghold. Efter 4 timer, hvor det meste af denne jagtjournal blev skrevet på min telefon komme axis flokken til syne - men uden “min” hjort…troede jeg. Den skulle lige pine mig lidt.

Den stille sig op med enden til os, vente..vente…vente - bukkefeberen kryber ind på mig - skal den slippe tredje gang også. Afstand 122 meter fast hold - skuddet går og hjorten drøner afsted sammen med flokken.

Okay - jeg rystede lidt rigeligt på hånden bagefter, men jeg kunne ikke have skudt forbi…eller? Vente de obligatoriske 15 minutter for hvis det er et maveskud, så den er forblødt. Det er tortur - jeg går til anskudsstedet efter 12 minutter - ingen sweiss - jeg er helt nede i kælderen. Flokken har krydset et vejspor - ingen sweiss.

Dyb vejrtrækning og fortæller Mathias du tager det stykke bush - jeg tager bushen til højre for vekslet. Og der ligger den i en kæmpe blodpøl - lungeblod, men hvad er det, som er igang med at spise min Axis hjort - en armadillo - jeg må sparke den væk - det lille bæst, som ikke blot laver bæstet huller over det hele, men som så også var igang med min hjort.

Jeg tror aldrig jeg har været så glad for at finde at stykke afskudt vildt.
Da vi undersøger hjorten ser vi at jeg har strejfet hjorten dagen før - så det var godt vi fik den.

Tilbage til ranchen eller casa som de siger for at fejre FULD PLADE - BINGO.