Reguleringsjagt i Polen
Det er nu sæson for hundyrsjagt og især Polen har vi mange hold, der tager til, for at prøve kræfter med reguleringen af især hundyrerne krydret med vildsvin – og da der er mange revirer der har afskydningsplan på mellem 500 – 1.000 stk. klovbærende vildt, skal der naturligvis også reguleres i disse bestande, både for at bevare en sund og bæredygtig vildtbestand, men også for at begrænse vildtskaderne på landbrugsafgrøderne!
Hundyrs- og vildsvinejagten her i efterårs- og vintermånederne er faktisk en rigtig fin jagt både den nye og grønne riffelskytte – men også for den mere erfarne riffelskytte der gerne vil udfordre sig selv og sit grej, med f.eks. hurtige skud fra en skydestok i skoven, eller ved lange riffelskud ved de store vintersæds marker.
Der er for alles smag og den nye og grønne jæger, kan give sine ønsker til kende og f.eks. sige man helst ikke vil skyde på over 100 m og vil helst sidde i et tårn, så der er god tid til skuddet + evt. også gerne vil hjælpe med at brække de nedlagte dyr osv. osv…. På denne måde kan både nye og garvede jægere tage af sted og nyde turen sammen og få jagten tilpasset på reviret, som det passer alle bedst!
Hermed billeder fra en tur på hundyrsjagt med blandet jægere af helt unge og grønne jægere, der lige har bestået riffelprøven og mere erfarne jægere! Der er ingen tvivl om at en jagtrejse på regulering af hundyr og vildsvin til Polen vil give god erfaring og masser af gode oplevelser til riffeljægeren på forholdsvis få dage – og det er til en fair pris, ca. 3 dages jagt 1:1, inkl. ophold med helpension, papirer m.m. + 1 mindre vildsvin og 4-5 råer/lam kan gøres for ca. kr. 7.000,-
Kontakt os gerne for tilbud på reguleringsjagt i Polen - vi har revirer hvor man kan skyde lidt af hvert dvs. både kronvildt, dåvildt råvildt og vildsvin, vi har også revirer hvor største delen er åbne arealer og landbrugsmarker, hvor man kan nedlægge forholdsvis mange råer/lam