Bakkerne omkring Popovo - Hundyrsjagt i Bulgarien

Tekst og foto: Johannes Krarup

Mindre end 20 minutter efter at jeg var ankommet til Sofia Lufthavn i Bulgarien, kom jeg i kontakt med min bror. Han kom fra Billund, og jeg kom fra København. Vi havde begge haft en mellemlanding. Hurtigt og nemt fik vi vores våben registreret og udleveret. Kort tid efter sad vi i en Toyota Hilux. De næste 4 timer kørte vi igennem et meget bakket og bjergrigt landskab 300 km. øst på til et revir i nærheden af byen Popovo. Min bror og jeg skulle jage hundyr og vildsvin. Firmaet Gamekeeper havde arrangeret rejsen.

Køreturen var utroligt stemningsfuld. Sjælen var stemt med forventningens glæde, på den måde det nu en gang er, når man står over for noget fremmed og nyt. Jeg havde aldrig været i Bulgarien før. Vi stoppede op ved et lokalt grillhus, hvor vi kunne vælge mellem en væld af forskellige delikatesser på grillen.

Vi forsatte igennem et par små landsbyer med små gårde. Landgæssene der stod midt ude på vejen måtte med stor stolthed og utilfredshed trække til siden. Heste stod tøjret i vejsiden og ind i mellem mødte vi hestevogne, som stadig er i brug i Bulgarien – vist mest af sigøjnere.

Nyt for mig
På vejen ned til reviret så vi et par døde sjakaler (Guldsjakal) ligge i vejkanten, og vi blev klar over at der er en stor bestand af sjakaler. En sjakal stod ikke i min jagtjournal. Det ville derfor være spændende og ny udfordring for mig at nedlægge én.

Allerede den første dag da vi sad i jagttårnet ved en foderplads, begyndte sjakalerne enkeltvis at hyle. I løbet af kort tid blev det til en hel symfoni. Jeg tænkte ved mig selv, gad vide om det var sange om forsmået kærlighed? Eller måske var det en kollektiv kampsang inden nattens drivjagt skulle sættes i gang?

Det var allerede ved at være så mørkt, at jeg ikke kunne se mere igennem min sigtekikkert. Den bulgarske jæger tilbød mig, at jeg kunne skyde med hans russiske knæklås riffel i kal. 223 Rem. Den havde en infrarød sigtekikkert på. Han sagde, at hvis der kom vildsvin for, kunne jeg også skyde dem med den. I vores pakke havde vi fri afskydning af grise indtil 24 måneders alderen. Det samme som de lokale jæger kunne skyde uden beregning.

Der gik ikke lang tid, før der kom en gris for. Det var en årsgris på ca. 30 kg. Jeg satte trådkorset på den venstre side af hovedet. Aftrækkeren på den russiske riffel var med udpræget slæb og kryb. Så jeg måtte slå min fortrængningsevne på højeste blus, og lade min aftrækker køre med en permanent forøgende belastning, som et urværk der kørte. Jeg holdt trådkorset fast på målet, som var den venstre side af hovedet. Skuddet gik, og dyret faldt til jorden. Det havde stået på ca. 80 meters afstand. Igennem den infrarøde sigtekikkert kunne jeg se, at grisen ikke var død. Jeg holdt trådkorset på den, indtil jeg kunne se, at den var helt død.

Debut
Det var første gang, at jeg skød et stykke vildt med en infrarød sigtekikkert. Det var en utroligt spændende og anderledes måde at skyde på, og det blev ikke den sidste gang denne aften.

Inden det var blevet mørkt, havde jeg set en stor vildsvineorne, som kom gående forsigtigt sonderende forbi os på ca. 50 meters afstand. Ornen var på den gode side af 100 kg. Pegefingeren havde helt klart lyst til at skyde, men pengepungen nedlagde veto. Ikke ret længe efter kom der en stor årsgris ud sammen med nogle andre. Nu var der pludselig omkring 20 grise på pladsen. Der var også et par spættede grise. Jeg fandt en pæn års gris og skød den.

Kongen i skoven
Den første morgen gik kronvildtet tidligt i skoven. Det var varmt. Jeg måtte smide min sweater. Det blev yderligere varmere i løbet af dagen. Temperaturen i begyndelse af november var koldt om natten og 15-20 grader midt på dagen.

Kronvildtet regnes af mange for de kongelige i skoven blandt hjortevildtet. Den selvbevidsthed tror jeg også at krondyrene selv ejer brystet. Jeg gik langs en skovkant en morgen. Marken var nypløjet med store furer og store knolde. Jeg tænkte ved mig selv, om det ikke ville få den til at sagtne farten en anelse, hvis de skulle løbe igennem det. Ti minutter senere så jeg tre hinder og en kalv kom løbende på marken. De løb med legende lethed. Den ene af hinderne havde så stor overskud, at den kunne give en yngre hind et spark på bagen for at signalere, at den skulle sætte farten op. Gådefuldt at disse store dyr til tider kan bevæge sig lydløst af sted, både når de kommer, og når de forsvinder.

Når man ikke har råd til at skyde en hjort med en trofævægt på 12 kg., kan man tænke på, at man måske har skudt en hind, som har båret en kapital hjort. Vi skød flere kronhinder, og de største var omkring 120 kg. Vi fik at vide, at det ikke var usædvanligt, hvis en hind havde en vægt på 130-140 kg.

Bonusjagt.
Jeg fik lov til at være med på lokale drivjagter to formiddage efter vores morgenjagt. Det var en sidegevinst. Men jeg så eller skød desværre ikke noget. De tørre majsblade spillede i vinden en klirrende melodi. En gang i mellem blev rytmen brudt, så et svagt adrenalin rus sætter sig igennem kroppen og kvikker op. Men der var ingenting udover en helt sommerlig formiddag på posten, hvor man igen måtte smide jagtjakken.

Lørdage og søndage holder de lokale jagtklubber drivjagter. De må ikke skyde kronvildt. Det er ikke tilladt i Bulgarien at skyde kronvildt på drivjagt. Som regel har den nærmeste storby en stor jagtklub, og de små omkringliggende byer har hver deres jagtklub, hvor de får tildelt områder, som de må jagt på.

De lokale jægere skyder som regel med brenneke kugler i haglbøsser. Vi hørte kun to hurtige skud i det fjerne.

Hegn
Dåvildtet på dette revir var i hegn. Jeg skød en enkelt hind i hegnet. For mig er det ikke noget, jeg forbinder med virkelig jagt, selvom dyrene godt vidste at de var jaget, og de udviste vild adfærd. Jeg insisterede dog på, at mine morgen- og aften jagt ikke blev brugt i hegnet.

Området omkring Popovo frembringer vildsvin og kronvildt i absolut kapital klasse. Det er ikke svært at finde en hjort med gevirvægt på 11-12 kg. De er ikke billige. Mens vi var i reviret, ankom der en østrigsk jæger, som skød en orne på 180 kg.

Jagt over kadaver
Ved et skjul lå der en død kronhjort som lokkemad for sjakalerne. Da jeg satte mig ind i skjulet, fangede min næse den søde rådne lugt af fordærvet kød. Jeg havde ikke nogen natkikkert og kunne ikke se, da den første sjakal kom. Han viskede: “karabin”, og så vidste jeg, at der var sjakal. Jeg bad om hans riffel med infrarød sigte. Jeg fik den tændt og så sjakalen kortvarigt, men ventede med at skyde i troen på, at den ville gå længere frem til kadaveret. Men pludseligt vendte den om og gik stille tilbage. Den havde fået bange anelser. Den stoppede kort op, her havde jeg trådkorset på dens skulder, men tøvede desværre i øjeblik, og så var den væk.

Der gik endnu en halv time og der skete ikke mere. Vi hørte et par hyl fra sjakalerne, men de var langt væk og enkelte stemmer. Pludseligt sagde han at der var sjakal. Jeg tændte for det infrarøde sigte, og kunne se et par øjne ved ådslet. Ådslet lå ved en bakkekam, så den må være kommet fra den anden side af bakken. Et øjeblik efter var den i fuld gang med at rive stykker af krondyrets stinkende kød. Riflen jeg skød med var en billig russisk knæklås riffel i kaliber .223 Rem. Aftrækket havde dobbelt overgang og kryb. Jeg måtte slå alt fortrængning til og total mentalkontrol, og lade min fingere køre som en maskine, men jeg holdt trådkorset klippe fast på dyret. Skuddet gik og dyret faldt resolut om. Jeg så lige i et splitsekund efter skuddet, at et af dyrets kropdele falde til jorden. At dyret døde i skuddet kunne jeg se da jeg kom frem. Sjakalen havde råddent kød i munden. Den havde ikke opdaget skuddet. At kødet var råddent på ådslet kunne jeg få bekræftet af kilovis af maddiker i ådslets bughule.

To grise på nysået mark.
Den sidste aften skulle vi sidde i et jagttårn ved en foderplads. På lang afstand kunne vi se en flok ravne, som tog for sig af retterne. Der var lagt slagteaffald og korn ud. På vej ned mod skydetårnet så jeg en ravn laver en sejrsrulning. Måske en undvigelsesmanøvre eller blot praleri over for en artsfælde. De store fugle har bedre færdighed i luften en man lige først betænker. Den første halve time sad jeg og nød de mange ravne, som slog ind over

Dåvildt
På dette revir er der ikke dåvildt på den frie vildtbane. Dåvildtet går i et stort hegn på 400 hektar. Da jeg blev klar over det, gjorde jeg jægeren opmærksom på, at jeg ikke ville spilde min morgen- og aftenture på jagt i et hegn. Det kunne vi evt. gøre den sidste eftermiddag, hvis ikke jeg havde skudt de dyr, jeg havde i min pakke. Således skød jeg den sidste eftermiddag en hind. Dyrene var bestemt agtpågivende og vidste godt, at et par ”grønne mænd” ikke havde gode hensigter.

Status
Jagtårnene på dette revir var i god stand. Flere af dem indeholdt kreative løsninger. De var næsten et arkitektonisk studium værd. En af dem, som jeg sad i under en drivjagt, var bygget op på tre træer. Et andet jagttårn var lavet med et lavere plateau som mellemstation op til det egentlig tårn. I tårnet var der lavet en lille seng, hvis man skulle være der i længere tid. Et tredje skydetårn var der indbygget en brændeovn, når de skulle sidde de kolde vinter nætter efter sjakaler.

Jagten på sjakal betagede mig mest på denne rejse. Næste gang jeg kommer tilbage til Bulgarien bliver det formodentlig for skyde sjakal i den kolde og strenge vintertid. Her skulle der efter jægernes beretning virkelig være høj aktivitet hos sjakalerne og god mulighed for at riffelpiben bliver varm. Min jæger fortalte, at han på én nat havde skudt 23 sjakaler. Det skal jeg nok ikke sætte næsen op efter.

Bulgarien er ikke et land, som mange danske jægere har gæstet. Bulgarien ligger syd for Ungarn, som mange danske jægere forbinder med en utrolig omhyggelig jagtorganisation – men desværre også i de senere år miskrediteret for kunstig vildtforvaltning. Bulgarien har Grækenland og Tyrkiet som sin sydlige naboer. Serbien og Makedonien er Bulgariens vestlige naboer, mens Rumænien er deres nordlige nabo. Mange danske solturister kender Bulgarien, fordi Bulgarien har sin østlige kyst ud til Sortehavet, hvor Sunny Beach ligger.

Bulgarien har en lang historie og går helt tilbage til det oldbulgarske rige. Landet har haft et markant større landområde i middelalderen, hvor den besad store dele af det nuværende Rumænien, Makedonien, Serbien og Albanien. Landet bærer tydeligt præg af at have været underlagt Islam og kommunismen. Det kan ses på landet både synlig på bygning og veje og usynligt i kulturen at de af flere omgange er præget af andre åg. Kommunisme berøvede den bulgarske kultur lønsomhed, initiativ, tillid og virkelyst.

Bulgarien har været et sted, hvor kommunistlederne har holdt møder. Møderne har de holdt i meget eksklusive jagthuse. Et par af disse jagthuse forsøger man at bevare og holde i deres originale opførelse. I nogle af disse huse, kan de nuværende husbestyrer fortælle, hvilken stole i forhandlingsrummene Honnecker, Bresjnev og andre leder sad.

Der er ingen tvivl om at erindringerne om kommunisme bliver gengivet med en vægt på de negative konsekvenser. Men under kommunisme blev der faktisk plantet store skovområder i bjergene. Mange af de store bjerg- og bakkeskråninger stod helt bare og øde. Et massivt arbejde under kommunisme fik disse bakker og bjerge beklædt med træer.

Bulgarien er et land med et væld af vildtarter. Her kan der skydes gemse, thar, vildsvin, kronvildt, dåvildt, råvildt, sjakal, ulv, ræv, stenhøns, fasan, ænder, gæs, vagteler, snepper, duer og mere.

Prisen for denne tur med tre jagtdage og 4 overnatninger er 12.990 kroner. Afhentning i lufthavnen t/r koster 280 euro. Man skal også kalkulerer den ublu pris på 1.200 kroner for at have sit våben med flyet. Vi blev anbefalet 50-100 euro i drikkepenge til jægeren og det samme i en fælles pulje til personalet ved jagthuset.

Jagtrejsefirmaet Gamekeeper leverede én plads til denne jagtrejse til Jagt, Vildt og Våben til en reduceret pris.