Oplægget til rejsen var følgende: En rejse med gode venner og jagt på fri vildtbane, på en farm hos en familie. En kombination at selektionsjagt med mange skud og trofæjagt af høj kvalitet. Derudover besøg i reservat med ”the big five” og sight seeing i Windhoek.

Det var hos Henrik Mortensen fra Gamekeeper vi fandt det bedste og mest egnede tilbud som syntes at opfylde vores ønsker.
Og da mine 3 bedste jagtvenner, Conny Sværd, Ole Hansen og Ole Obsen sagde ja til at tage med var der lagt op til en god tur.
Fremme i Windhoek Kl. 6.30 den 11 april blev vi afhentet ved flyet i af vore huntere, Jonny og hans søn JohnJohn. Vi kørte direkte på jagt på 2 kvægfarme i Kalahari ørkenen. Vi skulle reducere bestanden af især springbukke. Antiloper og andre drøvtyggere æder ca. 40% at det tilgængelige fødegrundlag for farmenes kvæg i området .
Vores hunter Jonny, hans kone Marianna samt sønnen JohnJohn, bor på en anden farm på 35000 ha i et mere bjergrigt område vest for Windhoeg.
Jonny har været pilot i den Sydafrikanske hær og nedsatte sig som farmer i Namibia for 30 år siden. Altså før Namibia blev selvstændig i 1990.
På farmen har Jonny og hans kone Marianna i dag ca. 1000 stk. kødkvæg og 40 heste. Der er 8 ansatte til at passe kvæg, heste og jagtgæster. Namibia er det eneste afrikanske land der har opnået tilladelse til eksport af oksekød til EU.
Det havde regnet de sidste 14 dage før vi ankom. Ørkenen var frodig og grøn, græsset bølgede som en havremark. På grusvejene måtte vi køre igennem store vandpytter.
Fremme på farmen indskød vi hurtigt riflerne. Vi kører på jagt i to hold i hver sin Toyota Landkruiser.
Der var springbukke overalt. Bukke i små grupper og enkeltvis. Hundyr og kid i store flokke. Alle var sky og vagtsomme.
Conny var første skytte og nedlagde en fin gammel buk med sin Tikka 270 med lyddæmper. Hurtigt følger Ole H og Ole O efter med fine skud.

Vi mødtes til en kort frokost i herskabelige omgivelser på farmen som tilhørte en Tysk Proffessor.
Hurtigt på jagt igen med mange gode skud. Da dagen var omme hængte der 12 fine springbukke i kølehuset.
Om aftenen holdt vi fest for Ole Obsen. Vi havde fuldstændig glemt hans fødselsdag under dagens oplevelser. Vi fik grillstegte oksebøffer i parken og sang fødselsdags sang for Ole.

Dag 2.
Tidligt næste morgen lagde alle ud med flotte skud. Især en oplevelse hvor Conny og jeg pyrshede i bushen med JohnJohn. Der opstod der en usædvanlig mulighed. Efter at jeg havde skudt en buk på langt hold, trådte der en ny ud tæt ved hvor den første faldt. Vi skiftede skydestok, og Conny skød også sin buk. Få sekunder efter kom to bukke travende skrot imod os. Vi byttede igen skydestok, og jeg fik den næste.
Conny affyrede skud nr. 4 indenfor 2 minutter. Alle 4 bukke lå forendt.
Vi mødtes til frokost. Vi havde skudt tilsammen 26 flotte springbukke. .
Efter maden pakkede vi hurtig og kørte mod nye oplevelser på Jonnys farm i bjergene vest for Windhoek.
Efter nogle timers kørsel nåede vi til Jonnys jagtområde som omfatter et samlet areal på 200000 ha. Vi blev bedt om at holde os klar til at skyde så snart bilen stoppede. Der skulle reguleres rovdyr. Det betyder at vi skulle skyde sjakal, hyæne, gepart, leopart og aber. Det blev til en enkelt sjakal som Conny skød.
Fremme på farmen i bjergene som lå smukt i en højde af 1500-1800 m blev vi modtaget af en tam 3-4 uger. gammel gnukalv og en 6 mdr gammel blisbuk. Vi blev flot indkvarteret i annekset, hvor der var et stort trofærum med Jonnys trofæer. Vi fik hver et stort værelse med alle moderne fasiliteter. Ole O fik besøg af gnukalven på værelset, men fik lempet den ud, inden den sked på gulvet.
Efter et tiltrængt bad spiste vi stor middag. Marianna serverede kudostroganoff, herligt.

Dag 3.

Morgenmad kl. 6 med alt hvad man kunne ønske sig.
Vi startede med at indskyde riflerne ind på 300m fra skydebænk. Alle 4 ramte plet i første skud.
Ole H og jeg skulle på jagt på hesteryg i bjergene ( respekt for Oles mod. Det er 54 år siden han sidst har siddet på en hest). Vi blev kørt op i bjergene hvor 6 heste stod opsadlet. 3 til de sorte hjælpere, en til JohnJohn og de mest rolige til Ole og mig. Godt i sadlerne gik det op og ned ad stejle skiferfyldte bjergsider. Det er et under at hestene kunne stå fast, men heldigt for os. Som JohnJohn sagde, ”de er født i bjergene og har lært det fra små”.
Vi spottede zebra fra en bjergtop, 1 til 2 km væk. Ole er første skytte. Efter en lang omvej med mange strabadser svøbte vinder og zebraerne var væk.
Så var det min tur at forsøge til oryx. Det var næsten ved at lykkes, men bavianerne skreg advarselsskrig fra en nærliggende bjergtop, og den flotte oryxtyr forsvandt.
De næste 2 forsøg mislykkedes også. Der var nu gået 5 timer til hest og vi var godt møre og var glade da toyotaen afløste hestene. Men en stor udfordring og flot og spændende var det.
Vi fik rapport om at Conny havde skudt en rigtig flot oryx tyr med et perfekt skud.
Frokost i bjergene og videre på jagt. Intet ville lykkes for os.
Hjemme sent. Meget trætte.
Dejlig middag med oryxgryde.
Vi sov tidligt.

Dag 4.

Dejlig morgenmad med vortesvinpølser kl 6.
Conny og jeg kørte sammen med JohnJohn og 2 sorte hjælpere. Hjælperne så dyrene bedre end vi, selv om vi brugte kikkert.
Vi så zebra ude på 1-2 km og besluttede at gå på dem. Det betød at vi gik skråt væk og ned og op og ned igen før vi var på skudhold. Hingsten lurede på mig i lang tid bag en busk . Jeg kunne kun se hoved og lidt hals. Pludselig forsvandt han og hele flokken travede skråt væk fra os. JohnJohn løb til en ny skydeposition og mig bagefter. Der blev piftet. Hingsten stoppede som den sidste i flokken. Han havde solen i øjnene. Jeg sigtede midt på bladet, hvor striberne danner en spids. Hingsten i knaldet gik ned men rejste sig hurtigt med det ene ben hængende. Jeg var sikker på et godt skud og var for længe om at repetere. Hingsten satte efter flokken. Conny forsøgte at affange ham. Han drejede fra flokken skråt ned mod en slugt. Han rullede men var hurtigt oppe igen og nåede næsten hen til slugten, stoppede op og væltede, død.
Alle jublede, især over at zebrahingsten lå hvor han kunne hentes med bilen.
Kuglen sad lavt og hjertet var gennemskudt.
Rapport over radioen at Ole O havde skudt en flot gammel blå gnu.
Vi mødtes alle på en bjergtop. Ole H havde fundet et skældyr, En sammenrullet fyr dobbelt så stor som et pindsvin men med store rustrøde skæl. Den er ret sjælden og man har kun set den set den 3 gange på 30 år på farmen.
Skiftede bil jeg var nu sammen med Ole H og Ole O.
Ole H går efter zebra sammen med Jonny vi andre blev i bilen. Der lød skud og vi kørte frem og kikkede ned i en kløft .Der lå en fin hingst 50 m nede. Ole fortalte at de var gået tæt forbi et zebraføl på vej efter hingsten.
Hingsten blev parteret og delt i 5 dele. Det var stærke mænd vi var sammen med så de bar kød og skind 200m op til bilen.
Fortsatter i bil med Conny og Jonny. Vi så oryx og jeg skulle skyde. Da vi kom frem efter en forceret pyrsh trækker flokken op ad en skråning. Den sidste stoppede, men der er langt. Jonny spurgte om jeg ville skyde et hundyr med gode horn.
Jeg syntes den var flot og sagde ja.
Jeg sigtede midt på bladet og skød. Den reagerede, gik ned og op igen, fortsatte. Conny skød for hjælpe. Den trak væk fra flokken og stoppede ganske kort på vej ind bag en busk. Jeg var klar ved skydestokken og afgav et skud til mod bladet. Oryxen fortsatte ind bag busken og op i en slugt med mange buske. Vi kunne ikke se den. Det skramlede og de sorte hjælpere råbte. Den var væltet, død.
En rigtig flot oryx hun med lange men slidte horn. Jonny var glad over at der endelig var en som ville skyde et hundyr som der i overtal af.
To kugler sad lavt på bladet og et forben var strejfet.
Skiftede bil igen og jeg var nu sammen med Ole O.
Vi kørte efter kudo til Ole men så ingen.
På vej hjem i halvmørket råbte hjælperne pludselig op og pegede.
Kroppen af en warthog kunne ses 40 m inde i bushen. De fik mig overbevist om at det var en god orne og at jeg skulle skyde. Efter skuddet forsvinder svinet i tusmørket. De sorte hjælpere løber derind, der var blod. Kort efter lød råb og alle er glade. Men falsk alarm, det var en træstamme. Efter svinet igen. Efter nogle 100m fandt de ornen, død. Lungeskud.
God gammel orne med godt slidte tænder.
Sent hjemme igen og godt trætte efter 14 timers jagt.
Dejlig middag med springbukruller.
En fantastisk dag med 5 flotte trofæer.
Det er helt utroligt hvor meget vores værtsfolk og hjælpere yder af service, alt er meget velorganiseret. Det er alletiders.

Dag 5.

Vi ville skyder vortesvin på et andet terræn. Terrænet er mere jævnt med vådområder og rigtig mange svin.
Vi så rigtig mange og Conny var brøkdele af et sekund fra at skyde en kæmpe orne.Men!!.
Vi kørte hjem til frokost. Ole O ville sidde på anstand efter red hartebeast. Vi andre kørte efter svin igen. Vi ser tilsammen mellem 70 og 80 svin men var ikke heldige med ornerne.
Over radioen blev rapporteret at Ole O havde anskudt en warthog. Vi stoppede og kørte hjem for at hjælpe. Men det var sent og mørkt og ornen bliver ikke fundet.
Sen aftensmad og dejlige zebrabøffer.

Dag 6.

Kl 5 morgen var alle oppe for at eftersøge svinet.
Det er dagen hvor vi skulle køre til Windhoek og videre til naturreservatet Erindi for at se the big five.
Efter mange timers eftersøgning findes svinet og aflives. Et rigtigt monster af en warthog. Tænderne måles til 25 cm uden for kæben.
Alle var meget glade på Oles vegne .Vi tager afsked med farmen. Det havder været en rigtig god oplevelse. Et perfekt sted at bo og med nogle mennesker der ydede alt for at vi skulle få en god oplevelse.
Fremme på Erindi så vi flodheste, krokodiller og elefanter boltre sig lige udenfor restauranten.
På safarituren først på aftenen ser vi løver, geparder, vilde hunde, elefanter, næsehorn og 21 andre antiloper og fugle.
Fantastisk sundown med drinks tæt ved klippehulen hvor der ofte fødes løveunger.
Safaritur tidlig morgen ser vi nyfødt girafføl og besøger en lille gruppe buskfolk. Buskfolkene viser hvordan de laver medicin, sliber perler og laver buer og pile. De viser også hvordan de går på jagt med forgiftede pile.
På vej til lufthavnen besøger vi et konservatorfirme, et garveri, en slagter, en souvenirbutik og en jagtbutik samt besøger Jonny og Mariannas 2 døtre.
Vi blev hjulpet helt til lufthavnen hvor vi tog afsked med Jonny og Marianna. Nogle fantastiske mennesker som man har lyst at besøge igen. De har begge, sammen med JohnJohn og hjælpere, ydet en uforglemmelig indsats for at vi 4 gamle mænd (ca 70 ) skulle føle os velkommen og få alle tiders oplevelse.
Forventningerne til turen gennem Gamekeeper blev fuldt ud indfriet, en helt igennem fantastisk tur til Namibia.