Gamekeeper & Buhls under samme tag
Gamekeeper og Buhls Jagtrejser har lagt deres aktiviteter sammen og er nu ét firma fra 01. januar 2019.
Med samling og styrkelse af både aktiviteter og arbejdskraft, bliver de 2 sammenlagte Jagtrejsefirmaer en af de helt store spillere på Jagtrejsemarkedet i Danmark og Skandinavien.
Gamekeeper og Buhls Jagtrejser vil fremover sammen kunne tilbyde et noget større udvalg af både revirer og destinationer over hele verden, til gavn for de udlandsrejsende jægere.
De tidligere kunder i Gamekeeper og Buhls Jagtrejser vil ikke opleve en nævneværdig forskel, da de samme telefonnumre og e-mail adresser bliver bibeholdt, og de 2 firmaer kører videre med hver deres hjemmeside som hidtil.
Frontfigurerne vil også stadig være de samme personer, med Søren Sørensen og Henning Olsen fra Buhls, samt Kenneth Banke og Henrik Mortensen fra Gamekeeper.
De 4 frontfigurer som tilsammen har over 100 års erfaring i formidling og salg af jagtrejser til hele verden, har deres målsætning og vision klar: ”Vi bliver større, og kan derfor tilbyde vores kunder de bedste revirer til de bedste priser, og samtidigt yde den samme gode service og oplevelse til eksisterende og til nye kunder. Vi vil stadig udvikle forretningen, så paletten med muligheder til kommende udlandsrejsende jægere bliver endnu mere unik og omfangsrig end den er i dag!”
Sammenlægningen fejres med et brag af et Roadshow – hvor du har muligheden for at komme og møde dem alle personligt + deres samarbejdspartnere fra hele verden, og få en snak om din næste jagtrejse!
Se lidt om det nye team: Klik her!