ULVEN HJALP TIL PÅ JAGTEN!

Sidste morgen nov. 2024 på et revir nord for Poznan. Vi var på vej ud i mørket for at se om det kunne lykkes at få nedlagt et krondyr inden turen gik hjemad mod Danmark. Der var ingen snak mellem de 2 jægere - den professionelle jæger på reviret Tomek, som med sine 32 år og ansat i 9 år ved jagtvæsenet. Ved siden af sad jeg - 88 årige skibonit, som stadig var fascineret af jagtens fascination. Trofæjagt var lagt på hylden for flere år siden efter at have erhvervet sig European Slam i Nordisk Safariklub. Nu stod den primært på Reguleringsjagt sammen med 2 yngre gode jagtkammerater - Steen Agger fra Skive og Bent Maas fra Rømø. Det var som sagt sidste morgen efter 3 dages jagt morgen - middag og aften. Resultatet havde for den "gamle" været fremragende. Det var nu ikke usædvanligt når jeg jagede med Tomek, det var faktisk 3. år i træk  vi mødtes, og vi havde efter et velkomstknus spøgefuldt sagt - "Kan vi slå rekorden fra sidste års natjagt, som resulterede i 6 vildsvin og 1 mårhund!" eller skulle vi "nøjes med de 6 vildsvin fra 2022?" . Tomek sagde: "I hope so!" - "Erik du har nu ellers sat rekorder nok i din tid på atletikbanerne - dansk rekord i 100 m løb i 1961! Men det her er jagt Erik, og selv da du var 25 år kunne du  ikke løbe fra et vildsvin!".

Reguleringsjagten var gået fortrinligt, og nu inden 10 timer i bilen  mod Danmark var 3 vildsvin, 1 dåspidshjort og 1 då, 1 rådyr var i fryserummet. "Du mangler jo at skyde et krondyr for at have skudt alle de 4 klovbærende, vi har her på reviret!" havde Tomek sagt om natten, da vi var på vej hjem med et vildsvin på 72 kg. Jeg var nem at overtale, så nu sad vi på vej ud i morgenmørket. Kunne det lykkes at finde krondyr, som på reguleringsjagter oftest er de sværeste.

Fremme i et område, som jeg ikke tidligere havde været ude i, der kunne jeg hurtigt konstatere på en 2 km vandring af sandede veje, at her var der mange krondyr. 20 minutter i det første tårn gav ikke resultat. Videre til tårn 2, som havde en kæmpe lysning til begge sider med små nyplantede fyrretræer til begge sider og granskov på den ene side og egepur på modsat side. Efter 20 minutter får jeg et skub af en let ophidset Tomek. I hans side af tårnet 120 m ude er 10 krondyr kommet styrtende ud af granskoven. Vi bytter hurtigt plads, og jeg har riflen oppe. Vil forvirring blandt krondyrene, som løber rundt mellem hinanden. Det var ikke aftalt - de skulle jo komme stille ud i lysningen, men forklaringen kom senere.  Jeg prøver at få hold på et af dyrene, men de er hele tiden i bevægelse.

Vent hvisker Tomek. Dyrene kommer nu løbende op mod tårnet. Jeg rejser mig og nu fritstående.  60 m fra tårnet stopper en kronhind og står let på skrå. Jeg fanger bladet og lader kuglen gå. Alle dyrene styrter nu tilbage mod granskoven. "One more" råber Tomek. Når at sende en kugle mod det sidste dyr før de forsvinder ind i granerne.

Jeg tror selv,  at mit første skud er ok, og at hinden ligger nede i fyrretræerne. Men Tomek mener jeg skød under, og vi kan heller ikke se dyret. . Han fortæller så, at der var en ulv i hælene på rudlen af krondyr, og at det var den, der fik den panikslagne flok ud af granskoven. Selv havde jeg travlt med at finde et dyr, jeg kunne skyde til. Tomek beder mig blive i tårnet, og går ned for at se efter dyrene. Jeg følger spændt hans vandring ned over marken. 100 m nede sætter han et lommetørklæde på en fyrretop. Fortsætter ind i granerne. Lang ventetid, inden han pludselig kommer ud nede på sporet, vi gik ind af. Jeg er hurtigt nede og bliver mødt af en smilende skytte som giver hånd og gratulerer. Den første hind ligger inde i skoven, mens den anden er et forbiskud.

Efter hårdt slid med at trække den store hind ud mellem buske og træer - kunne vi sætte kurs hjem mod hotellet til pakning og protokolskrivning. Steen havde også succes med en då på sidste morgen, mens Bent var blevet hjemme, idet han helst ville køre turen hjem i egen ny bil - smukt træk af den flinke sønderjyde. Vi var alle 3 begejstrede for turen og besøget på det veltilrettelagte revir. Tak til Kenneth Banke og Game Keeper for, at de ret sent på året kunne anvise os plads. Der er risiko for at vi vender tilbage - det ville jo være smukt at fejre min 90 års fødselsdag på en jagttur i gode venners lag. Så er jeg fri for at styrte rundt om et bord og sige SKÅL til vennerne og følge Miss Sophie op af trappen og sige: I will do my very best!!!

Jægerhilsen

Erik Madsen.