England muntjac og CWD nov. 2024
Heino har altid været fascineret af de to små asiatiske arter Muntjac og Chinese Water Deer, som stortrives i det sydlige England. Vi fik sammen lagt en slagplan for hans tur med en billig flybillet til Stansted t/r og derfra videre med taxi transfer til hotellet, nemt og behageligt.
Heino fik hans ønsker opfyldt med to pæne Muntjac bukke og 1 CWD-buk.
Heino har lavet nedenstående gode beretning fra turen:
Hej Henrik
Jeg havde en rigtig god jagt i det vildtrige område omkring Woburn. Vi besøgte et nyt jagtareal på hver pürch, og alle områderne havde gode bestande af Muntjac og CWD. Jeg havde besluttet kun at ville nedlægge gode bukke af begge arter, og det lykkedes med en medalje CWD samt 2 Muntjac bukke på henholdsvis 8 og 9,5 cm. Den største udfordring var at finde gode Muntjac bukke, da de gemte sig i underskoven, som her i begyndelsen af november stadig er meget tæt. Man skal være forberedt på nogle lange skud specielt til CWD, der opholder sig ude på de åbne marker. En jagt der helt klart kan anbefales, hvis man ønsker at nedlægge Muntjac og eller CWD til trofæ samlingen.
Mvh. Heino