Vi ankom til The Bell onsdag eftermiddag, fik en dejlig velkomst og anvist vores værelse, derefter gik vi over på deres restaurant og fik en god aftensmad i rigtig hyggeligt engelsk stil, maden og stedet levede helt op til vores forventninger.
Mødte de 2 andre danske jægere og fik en sludder med dem, hyggeligt.
Blev samlet op næste morgen klar til jagt. Der var 5 graders frost og det er ret koldt, fortalte vores stalkere. Det har ikke den store betydning for CWD, da de har en god pels, men Muntjacs pels er kortere, så de ville nok fryse, men måske derfor ville bevæge sig noget mere.
Jeg fik Chris som stalker og vi kørte ud på terrænet efter CWD. Vi så mange dyr den første jagt måske 20-25 stykker, men der var ikke nogen større bukke i mellem, men spændende og intensiv jagt form i det åbne landskab, som CWD lever i. Kom tilbage til hotellet ved 11-tiden, hvor vi nød en god brunch på The Bell.
Støvleklar igen 13.30, hvor vi kørte ud på et andet terræn. På første store mark så vi igen 20-25 stykker CWD, troede ikke mine egne øjne, da vi gik ind på den næste store mark, hvor der var lige så mange dyr. Der fandt vi en "Fair Buck", som Chris sagde, den gik vi på, efter 3 forsøg kom jeg til skud på 200 meter og tog chancen med Chris’ Blaser og det lykkedes med perfekt skud, første CWD-buk som jeg har skudt, fed oplevelse og god jagtform.
Efter Chris havde ordnet dyret, fortsatte vi jagten. Vi kom til skud til endnu en fin buk, men fik ikke rigtig hold på den, så undlod at skyde, heldigvis kan man sige, for inden jagten var slut, stødte vi en fin buk mere og den fik jeg skud til og det lykkedes, så nu havde jeg 2 fine bukke, dejligt.
2 dagen var det Muntjac, det drejede sig om, en total anden jagt form. Den foregår i den tætte skov, hvor man kommer helt tæt på dyrene, hvilket også var intensiv og spændende jagtform.
Den dags morgen og eftermiddagsjagt så vi en del dyr Muntjacs. Havde chance til et par bukke, men ikke nogen større dyr, så jeg undlod at skyde. Vi så også en del dådyr, som vi ikke kom til, men jeg drømte jo også om en fin Muntjac buk.
Sidste jagtdag nyt terræn om morgenen og så en del dyr måske 8-10 stykker, nogle stødte vi på helt tæt hold, andre så vi ude på 60-70 meter, hvilket var ret langt inde i krat og skov. Igen var der chance til en lille Muntjac, opsatsen var ca. 2 cm, men undlod at skyde, Chris var enig og lod det være helt op til mig, hvad jeg ville gå efter, han pressede ikke til at skyde, hvilket jeg syntes var fint.
Sidste outings nu var det spændende, så igen en del dyr, men eftermiddagen gik og ingen Muntjac og der var ca. 1 time tilbage, inden det blev mørkt. Så igen dådyr som vi gik efter, men de forsvandt, så det kom ikke til skud. Jeg gik i mit stille sind og fortrød lidt, jeg ikke havde skudt den lille buk, bedre lille Muntjac end ingen, men sådan er jagt. Sidste chance var en Muntjac rå, vi havde set tidligere ude på marken, men ingen buk med hende, så vi pürschede langsomt ned mod bilen. Pludselig ser vi et dyr ved skovkanten på langt hold og det var en ok Muntjac buk, så den gik vi på og det lykkedes at komme til skud, Chris satte skydestokken op og jeg fik placeret et skud lige inden den gik i skoven. Rigtig fin buk på 9 cm jeg var rigtig glad, glemmer ikke Chris’ kommentar: ”You pushed it to the wire”.
Fantastisk jagttur og rare mennesker.
Mvh Allan og Sanne