En uges elgjagt i Estland

Elgjagt i Estland oktober 2019

På vores Road Show her i januar beslutte Pia, at i år ville hun prøve at skyde en Elg og bookede derfor en tur til Estland her i oktober.
Se de mange flotte billeder og læs hendes beretning fra turen her:

Alt i alt en god uge som har giver mig appetit på mere...

Pia Sick

En uge i Estland
Hjemme igen efter en dejlig jagt efter elg i Estland. Alt klappede som aftalt hjemmefra. Karl stod og ventede i lufthavnen i Tallinn, og en time senere var jeg installeret i fine omgivelser i Jäägri Villa i landsbyen Albu. Afgang 06:15 næste morgen blev aftalt inden aftensmaden.

Mindre end en time efter jeg var landet ude i reviret, tilsmilende Skt. Hubertus mig. Efter lidt pürschen frem og tilbage måtte Äivo og jeg op i højden for at få frit sigte til to tyre. Jeg valgte selv den, jeg syntes var størst og skød – hvorefter begge tyre forsvandt. Hjertet hoppede en gang, for hvad skete der lige her? Tyren tegnede helt tydeligt kunne jeg se. Terrænet var alt for skrubbet til, at jeg ville kunne følge med,  så Äivo fik min riffel og forsvandt. Da jeg lidt senere så to ravne kredse i luften over mig, så en til og lidt efter seks i alt, var jeg klar over, at der lå en død tyr - Min første!

De efterfølgende dage var vi ude både morgen og aften – alle aftener sad jeg alene og nød naturen og i løbet af ugen så jeg adskillige rådyr, elge og ræve. Indkvarteringen var helt i top, stort værelse med dejligt badeværelse, god seng og særdeles god mad. Værterne var søde og rare, og jeg befandt mig rigtig godt. Äivo var en prima jagtfører, som bogstaveligt talt bar mig på hænder, når grøfterne var for brede til mine dårlige knæ. Alt i alt en god uge som har giver mig appetit på mere.

Pia

 

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

5 dage total

4 jagtdage

DKK  9.800
pr. person