Så skulle vi endelig afsted igen på den årlige drivjagt. Holdet bestod hovedsaglig af gamle venner blandet med lidt “nyt blod” Forventningerne var som altid tårnhøje. Stemningen var helt i top fra allerførste sekund ved gensynet med de gamle kendinge (og nye) da vi mødtes på hotellet. Alle var så spændte, og snakken gik også på om der mon nu var flere grise tilbage, nu hvor svinepesten raser i Polen, og de lokale jægere får belønning for at skyde grisene væk.
Nå, men dette måtte jo komme på en prøve. Der var grise, men desværre ikke grise i det antal vi har været vant til tidligere. Men vi fik vist set grise alle sammen. 3 dages jagt: 10 grise, 2 kronhjorte (12-ender og en spidshjort) og 1 ræv. Jeg var heldig og skød en 12-ender kronhjort og ræven, desværre ingen gris (som jo er det jeg elsker allermest at nedlægge på drivjagten) Men jeg fik heldigvis en god oplevelse med at nedlægge hjorten. 1. såt på anden dagen. Stod som en bagpost i et meget kuperet terræn. I slutningen af drevet, som nok varede en lille times tid, kommer der pludselig en hjorterudel på ca 10 stk ned af en stejl bakkekam 200m ude. Jeg kan se 2 pæne hjorte iblandt dem. De løber ned af skrænten og stiller sig i noget tæt buskads i bunden af slugten 150m ude. Der er ingen hunde efter, så de er forholdsvise rolige. De står nok stille 5-7 minutter inden de sætter sig i bevægelse igen. Jeg når at tænke mange tanker og scenarier i den tid. Jeg forestiller mig hvordan forløbet skal blive hvis jeg skal få en god skudchance. Der står mange tætte træer op af skrænten på min side, men der er dog et par små åbninger på vejen op mod mig, så chancen er der. Pludselig begynder flokken at sætte i bevægelse igen, desværre i den forkerte retning…. øv øv når jeg at tænke, og siger så bare tak for synet. Men pludselig drejer de af og tager så retningen og vejen op hvor jeg havde håbet på de ville løbe. Nu begyndte “pumpen” pludselig at banke lidt voldsommere. Da de nærmer sig den første åbning ser jeg de to største hjorte løber side om side. Jeg løfter riflen og følger med dem afstanden er nok 90m…. I den første åbning kan jeg desværre ikke skyde da de løber helt samlet. De forsætter stadig op ad skrænten på vej mod endnu en åbning, og nu løber de på en lang række…. jeg er klar, har afsikret og der er god kuglefang…. ca 80m…følger en af de 2 største hjorte… da den næsten når frem til åbningen…. tænker jeg husk nu højt skulderskud…. BANG!!!… og hjorten falder i skudet. Hjorten ligger der, kan dog kun lige se geviret, og at den stadig bevæger hovedet i nogen tid derefter, og så bliver der stille. Vauw tænker jeg, hvad skete der lige her….. kigger op og takker Diana for oplevelsen. Da drevet er slut og vi efterfølgende skal frem og kigge til hjorten, ruller den lidt med hovedet, jeg giver den derfor et fangstskud i nakken. Glad og stolt er jeg, lige hurtig et par fotos og så skal vi igen videre på jagt, 2. såt venter. Jeg har tidligere skudt et par hjorte, men denne er vist den smukkeste indtil videre. Oplevelsen med hjorten gjorde min tur til en succes. Min nabopost hvor jeg skød hjorten, var turens yngste jæger og han skød 2 grise (hans første nogensinde) på den post. Så vi var da nogle fandens karle da der var samling lidt senere. Fantastisk oplevelse at se og mærke glæden og stoltheden når en jagtkammerat også har succes. Jeg elsker drivjagten i Polen. Jeg nyder et lille afbræk i en ellers travl hverdag. Nyder nogle intense jagtdage sammen med gode jagtkammerater (både de gamle og de nye man møder) Jeg håber at jeg får muligheden for at vende tilbage til Polen, og igen kan skyde grise som i de go’e gamle dage….. men det må tiden jo vise om vi kan!