Dåhjortejagt i Polen

Dåhjortejagt i Polen

Hej Henrik og Kenneth
Her er som lovet et par ord og nogle billeder fra vores tur efter dåhjort i Polen.
Vi ankom lidt sent torsdag, da turen tog lidt længere end forventet og vi var jo lige omkring et andet hotel end det vi skulle bo på.
Vejret var generelt ikke for godt og jagtførerne var lidt bekymrede over, at vi kun havde 3 dage. Efter en hurtig frokost tog vi afsted på jagt, dog uden at vi så noget særligt.
Næste dags aften havde jeg en længere pürsch, hvor jeg havde en times kravletur i tæt skov med flere gryntede hjorte foran mig og pürschen blev afsluttet med, at jeg nedlagde en fin hjort. Dagen efter fik Lars sin hjort og ligeledes efter en spændende pürsch. Vores dåhjorte var ikke de største vi så, men begge nedlagt efter spændende pürscher. Sjovt nok vejer begge gevirer nøjagtig det samme, nemlig 2,37 kg. Senere skød jeg en då, men ellers havde vi ikke heldet.
Vi havde mange store naturoplevelser og det var spændende at opleve brunsten med gryntende hjorte og lyden af gevirer der stødte sammen, og så fik man da lige set en ulv. Vi var de sidste individuelle jægere på reviret og iflg. jagtføreren var der i år nedlagt 40 dåhjorte.
Indkvarteringen var super med god beliggenhed i forholdt til jagtområdet og forplejning var i top. Desværre var vejret ikke lige til, at vi rigtig kunne nyde de skønne omgivelser.
Med venlig hilsen
Ole

Næste dags aften havde jeg en længere pürsch, hvor jeg havde en times kravletur i tæt skov med flere gryntede hjorte foran mig og pürschen blev afsluttet med, at jeg nedlagde en fin hjort.

Ole