Stor var skuffelsen da vi ikke kom på bukkejagt i maj pga corona virussen, men ligeså stor var glæden da vi kørte på brunstjagt i den sidste uge af juli. Som sædvanlig var vi Peter og jeg med vores sønner Anton (ledsager) og Nikolaj (jæger). Vi havde forsynet os med et buttolo kald og hørt Youtube videoer, så vi var klar.

De første 2-3 purscher havde buttolo kaldet ingen effekt, men så…….begyndte der at ske ting og sager. Vi skød tilsammen 21 bukke og et slag på tasken var at omkring halvdelen skyldes buttolo kaldet.

Specielt husker jeg en situation, hvor vi kom til et lille moseområde, vi stod sådan lidt i skjul i kanten af majsen, vi kunne se en rå derude. Så tog vi buttolo kaldet frem, 2x2 små ”piv” og så skete der ting og sager. Straks kom 2 råer mere til syne og løb lidt frem og tilbage en 50-70 meter fra os. 2 små ”piv” mere og så kom nok et hoved til syne, en fin buk. Den gik lidt og lagde sig så igen og ude af syne. En af råerne begyndte at bøve og fik straks følgeskab af endnu en inde fra skoven. Vi brugte buttolo kaldet med mellemrum, konstant aktivitet, konstant bøven og efter 5 minutter besluttede bukken sig for at finde udaf hvad der foregik. Den løb lidt frem og tilbage og tog så retning direkte mod os, stoppede 25-30 meter fra os, kiggede på os og fik så en fin halskugle som afslutning på en fantastisk jagt. Havde vi ikke haft buttolo kaldet havde vi forladt stedet efter 5-10 minutter og havde spottet en rå, men der var 5-6 dyr indenfor en radius af godt 100 meter.

Peter blev fanget ude midt på en høstet kornmark. Efter at have brugt buttolo kaldet kom en fin 6ender til syne ca 250 meter ude og kiggede direkte i retning af buttolo kaldet. Virkede som en umulig situation, men godt 100 meter maven sig frem igennem 10-20 cm kornstubbe bragte Peter til en skudsituation og bukken blev nedlagt. Arme og hænder var godtnok røde og med skrammer efter 100 meter igennem kornstub, men hvad gør man ikke for en fin 6ender. En pursch som Peter aldrig glemmer.

Nikolaj skulle selvfølgelig igen fremhæve sig selv. Normalt gør han det ved at skyde flest, men denne gang blev han fulgt til dørs af sin far. Han mente dog helt klart, at i tilfælde af uafgjort, så var det hans virkelig flotte 8ender der var tiebreaker. Guiden og Nikolaj kom kørende og spottede en buk inde på en høstet kornmark. De stoppede selvfølgelig og purschede ind på den, men hurtigt forsvandt bukken ind på nabo marken (som ikke var høstet). Buttolo kaldet kom frem og efter nogle ”piv” kom 3 råer løbende ud på den høstede mark og løb tværs over den. Straks begyndte de at bøve tilbage når buttolo kaldet blev brugt. Efter kort tid stak bukken hovedet ud fra nabo marken ca 140 meter henne. Nikolaj var klar og så snart bladet kom til syne afsluttede en velplaceret bladkugle purschen. Da de kom hen til bukken viste det sig at være en 8ender, virkelig en flot buk og jeg er helt sikker på at der kommer en diskussion i det lille hjem om HVOR i stuen opsatsen skal hænge

Det er i øvrigt blot en hyggelig ”konkurrence”, fokus er selvfølgelig på sikkerhed, gode velplacerede skud og at vi alle har en fed oplevelse. Men, når det er på plads så kommer drillerierne og diskussionerne frem !

Derudover, så vi bison flere gange. Vi så også en gruppe af 8 kronhjorte, alle med store flotte opsatser…..sammen ude i en kornmark. Jeg kunne desværre kun fange 4 af dem sammen på et billede, men da de opdagede os løb de alle 8 sammen – stille og roligt – ind i skoven, som om de godt vidste at kronhjortejagten ikke er startet endnu.

Anton (15 år) imponerede os i øvrigt med sin fysiske form…..vi kom til at snakke ”burpees” (hvor man tager en armbøjning, kommer i stående position, hopper og så starter det hele forfra) og efter lidt diskussion sagde Anton at han da sikkert kunne tage 50, NO WAY var vi enige om (til sammenligning er et optagelse kriterie til jægersoldat at man skal kunne tage 35). En udfordring var på sin plads og vi aftalte dagen efter om eftermiddagen (når vi havde fået vores lur). Anton var klar og uden store problemer snuppede han 50  burpees (kunne dog spore lidt anstrengelse omkring de 30). Det var pokkers……men som han sagde ”jeg snuppede lige 40 stk FØR luren – på værelset – og man kan jo altid tage 10 mere, så jeg var sikker på jeg kunne”. Når man tænker på hans fars fysiske form, vil jeg tro at deres form tilsammen er sådan omkring middel. Imponerende, det var det.

Igen en fin arrangeret tur af Kenneth, god indkvartering ude i skoven, god mad og virkelig hyggelige guider vi har.

HUSK myggespray !

Peter, Anton, Nikolaj og Per