Bjergjagt på gemse i Rumænien november 2021
Jens Jakob havde et ønske og drøm om at nedlægge en gemse i Karpater bjergene i Rumænien – den drøm blev til virkelighed på 1. outing forleden, efter nogle timers meget hård opstigning op gennem skoven, og ud i de åbne bjerge, blev der tidligt spottet en flok gemser, hvor en afskudsbar gemse blev spottet og var i blandt!
Efter yderligere et par timers pürsch op mod gemsen, blev den nedlagt med et bladskud på ca. 220 m afstand – Jens Jakob beretter om et hårdt terræn om kræver en OK fysisk form, da det er meget kuperet som også billederne viser!
At gemsen blev nedlagt på førstedagen – giver selvfølgelig sammenlagt mindre jagt, men sådan er jagt og især bjergjagt, hvor man må tage chancen når den byder sig, da vejret kan ændre sig med meget kort varsel med både hård vind, tåge eller snevejr.
Gemsen blev opmålt til 101,35 CIC
De næste dage blev tilbragt i terrænet og sidste dag sammen med et hold engelske jægere, der var på drivjagt i området.