Taborska hjortejagt

Vi fire drenge Kristoffer, Martin, Rasmus og Niels ankom til dette dejlige revir som vi var blevet anbefalet af Kenneth. Vi blev mødt af Piotr som er ansvarlig for området og blev indkvarteret og efter en halv time kunne vi sætte os ved et veldækket frokostbord, og herefter ankom tolken og vi fik aftalt hvilke forventninger vi havde til vores ophold/jagt.

Ud i skoven hen under aften med hver vores kompetente guide og i forskellige verdensretninger. Jeg sad m Piotr på en søleplads men der skete intet indtil vi pludselig kunne høre en hjort brøle ca. 500 væk, ned af stigen vi sad i og ud til en stor skov eng hvor vi entrede et tårn og satte os, efter ca. ti min spottede Piotr en hind m kalv t venstre for os og hviskede at så kommer hjorten lige om lidt, vupti så stod han på ca 270 m afstand og begyndte at brøle, fantastisk spændende at opleve. Hinden løb mod os og han fulgte efter og kom ind på 120 m hvor han drejede m venstre og viste bredsiden til, fik et go fra Piotr og afgav et skud m træf da han krummede sammen og satte i løb væk og ind i skoven hvor vi kort efter kunne høre der blev knækket underskov, vi ventede ca. tyve min og så kørte vi over på modsatte side af engen og hjorten blev fundet, brækket og afhentet, så der blev ro på nerverne igen.

Den 22 om morgenen havde vi aftalt at se efter bukke og jeg var heldig at nedlægge to fra tårne, så det blev en god dag igen, om aftenen ud og kikke og så tre ulve som kom forbi os i halvmørket. Stor oplevelse at se disse.

Kristoffer havde held at nedlægge en flot hjort som, viste det sig havde en skade på venstre forløb omkring knæet, hvilket gjorde det blev en flot/sjov opsats den havde sat op..

Rasmus gav den gas og blev ved at jage i det samme område hvor der var spottet en rigtig stor flot hjort som han havde held at nedlægge, tror vi alle blev overrasket da vi fik den i hånden, det viste sig at den hev en fin medalje hjem(forhåndsopmålt i Polen) og det passede fint i Dk..

Martin havde nogle spændende oplevelser både m ulve og elge, men hjorten lod vente på sig og kom først ud da det var for mørkt at skyde, så han må på den igen..:) Som de gode kammerater vi er tager vi selvfølgelig med og yder moralsk støtte, og håber Diana vil smile extra meget til ham næste gang..:)

Vore bedste anbefalinger til reviret, og tak til Kenneth for at sende os derned….