Efter en godflyvetur til Gdansk er vi endelige ankommet til jagtdistriktet, hvor vi bliver vel modtaget af både jagtleder, tolk og vært. Vi bliver hurtigt indkvarteret i nogle fantastiske værelser – med bad og køkken – fantastisk flot, og udsigten fortjener en deltagelse i programmet ”beliggenhed – beliggenhed”.
Efter indkvarteringen sætter vi os til bordet med vores polske værter, her afklares dels hvad vi vil skyde, hvordan jagten er planlagt, hvilke regler, der gælder og ikke mindst tidspunkter for afhentning til jagt og hvornår der er mad. Denne afstemning af forventninger er utrolig vigtigt for en vellykket tur.
Vi ønsker naturligvis at prøveskyde vores rifler inden jagten, så vi ved de rammer hvor de skal, det giver en god tryghed.
Allerede første aften høre vi hjortene brøle flere steder, vi ser alle hjorte, masse af hinder og kalve, svin og råvildt – ja en fantastisk start og forventningerne er i top. Selv havde jeg muligheden for er stor hjort i de sidste lyse timer, men da afstanden var ca. 250 meter var vi enige om ikke at skyde.
Næste dags morgen og aften gav masser af gode jagtoplevelser, men hjortene var ikke så jagtinteresserede som vi var. Men – men der var syv pürcher endnu, og med alt hvad vi havde set og ikke mindst hørt var humøret og forventningerne ikke blevet mindre.
Næste dags morgen sker det, første får Johnny chancen for en rigtig fin hjort – vægt 5,2 kilo, det var hans første hjort skudt skråt bagfra. Kuglen gik ind i leveren og ud på bladet, alligevel var denne kæmpe i stand til at løbe en 5 – 600 meter. For en sikkerheds skyld blev der tilkaldt en absolut kvalificeret schweisshund, der hurtigt fandt hjorten død.
Jeg selv hørte Johnnys skud, men var travlt optaget af at pürsche på den hjort jeg havde set den første aften, og heldigvis er vi på vej ned til et tårn for at sidde og afvente hjorten går til dens formentlige soveplads, da jeg ser en hind på en bøge rydning.
Jeg får stoppet Jan (min jagtfører) og vise ham hinden, han visker sagte ”god hirs” og sætter skydestokke op. Jeg kan ikke se hinden har gevir på, så jeg flytter lidt på skydestokken – det var Jan ikke helt tilfreds med.
Han flytter skydestokken tilbage og peger mens han endnu engang visker ”god hirs” og tilføjer ”grose hirs”, nu får jeg øje på ham, det er bare et prægtigt syn, når en af skovens konger står med morgen solen som bag på en ny rydning at gamle bøgetræer.
Afstand 80 meter, hele bredsiden til, skydestokken er klar og det er jeg nu også blevet, kontrolleret sigte, snellen spændt og forløsning kommer straks – skuddet – og hjorten, skovens kæmpe, går direkte i jorden, ligger og sparker, forsøger at komme op. Sigter og sætter et skud på halsen, det giver ro.
Vi går op til hjorten, den er endnu ikke udåndet, men det er ikke unormalt at gamle brunsthjorte ikke bare lægger til at dø. Vi står og ser på dødskampen, vi fotografer og viser vores glæde over vores jagtlykke.
Der er ikke gennem skud på hjorten, så jeg bliver ærligt talt lidt nervøs og foreslår et endeligt aflivende skud i nakken, men Jan siger det er ikke nødvendigt og tager sin jagtkniv frem, herefter tager han fat i geviret og bukker sig ind over hjorten for at skære struben over – det syntes hjorten ikke om og giver et ordentlig slag med hovedet – så syntes Jan også jeg skulle skyde den i nakken.
Det skal understreges, at første skud sad perfekt, men lidt højt på boven, samt at andet skud også sad godt på halsen – alligevel ville den ikke dø uden kamp.
Det var en stor hjort på 6,6 kilo der er forhåndsopmålt til bronze,
Næste morgen kommer jagtlykken til Jens, der efter en utrolig spændende pürsch nedlagde denne flotte hjort på 8,2 kilo og forhåndsopmålt til sølv.
Den sidste morgen lykkes det også Henrik at nedlægge en fin hjort, der er ikke vejet fordi det var samme dag vi skulle flyve hjem. Det skal understreges at Henrik havde et par andre gode chancer hvor har sagde nej tak, eller hjorten i sidste øjeblik ikke længere ville lege med.
Tak til Gamekeeper for et fantastisk godt arrangement, som bestemt kan anbefales.
Tom