Big Five Zimbabwe

Big Five Zimbabwe okt. 2024

Jens var med på min gruppetur på kronhjort i Bulgarien i 2023 og vi talte meget om elefantjagt i Zimbabwe og vi havde lavet en aftale om, at det skulle være i 2025, medmindre der kom et godt tilbud. Skæbnen ville, at jeg fik en besked fra Alex Goss, mens jeg var på vej til Polen med en gruppe der skulle på hjortejagt, præcis et år efter Bulgarien turen. Alex havde et afbud i det fantastiske Shangani område, som er berømt for gennem de sidste 20 år at have store grupper af elefant tyre i området, der hvert efterår vandrer fra Hwange National park til området og når regnen kommer start af november, vandrer de tilbage igen.
Jeg klemte en sms afsted til Jens, da jeg sad med morgenkaffen og 4 minutter efter kom der svar: ”Hvornår skal jeg rejse”. Herfra kørte det bare over stok og sten, 39 dage efter stod Jens i Bulowayo, 5 dage senere var der nedlagt en 50 pound elefant. De så mellem 20-40 elefanter om dagen og nye grupper hver dag.

For mig var det en fantastisk tur. At se så mange elefanter på en gang, og rigtigt mange pæne på mellem 40-45 pund. Det har godt nok været fantastisk. At man kan komme så tæt på det store dyr med omkring 10 meter til denne er imponerende. Rigtigt godt PH-arbejde må man sige. Dertil så vi Leopard hele 3 gange om dagen, så vil mene at det er et rigtigt godt område til denne jagt form tillige. Ellers må man sige at de også har en fin bestand af flotte Kudu m.m. i henhold til deres trofæ liste. Hvis jeg ikke havde nedlagt de trofæer der er på deres trofæliste, vil jeg være bleg for at tage derned igen. Generelt et rigtigt fint jagtområde med sletter og en del kuperet område med små bjerge. God form anbefales, men alt efter hvad man jager, skulle der ikke være de store problemer. Ellers kan jeg kun varmt anbefale Alex Goss som PH. Det er ikke sidste gang, jeg skal ud på eventyr med ham.

Relaterede rejser

Se alle vores rejser
Potentielle vildtarter:

12 dage total

7 jagtdage

DKK  119.000
pr. person