473 duer på én dag England juli 2024
Simon Bjergegaard søn af skydeinstruktør Rasmus Bjergegaard, har det ikke fra nogen fremmed med at kunne håndtere en haglbøsse.
Han har simpelthen slået vores rekord på reviret mht. flest duer nedlagt af 1 jæger på én dag. Han nedlagde ikke mindre end 473 skovduer på én dag, de blev nedlagt i 906 skud, dvs. 1,9 skud pr. fugl, det er flot skydning, når ikke alle fugle hang over lokkerne.
Simon begyndte at have lidt ondt i skulderen, da han havde rundet de 300 duer om eftermiddagen. Men en melding fra faderen Rasmus, som fulgte med over SMS, var, at det var bare at stoppe piveriet og fortsætte, da han aldrig ville opleve sådan en dag igen og det fik han nok ret i.
Simon nedlagde på de 4 jagtdage: 155, 49, 473, 300 = 977 i alt og i snit 244 duer pr. dag, hvilket må siges at være rigtigt flot, stort tillykke herfra.
Generelt kan det siges om duejagt, at resultatmæssigt kan det være meget svingende, også i selve gruppen man har afsted på samme tid, derfor skriver vi altid til vores kunder:
Duejagt - tips
Husk duejagt er jagt på vilde fugle og at der derfor ikke kan garanteres et vis antal duer pr. jæger pr. dag.
Der er flere faktorer, der spiller ind for, at man får en succesfuld dag i dueskjulet.
Først skal vejret være med én, lidt vind og “højt vejr” med lidt skyer på himlen giver oftest duerne mest flyvelyst.
Ens skydefærdigheder skal være ok og flere besøg på lerduebanen inden turen er altid en god ide.
Vigtigst af alt er, at man selv er “med” på jagten, dvs. dækker sig godt ved indflyvende duer, hvis man står op i skjulet uden ansigtsmaske, ser duerne ens hvide ansigt lyse op på flere hundrede meters afstand.
Husk også det er ikke en konkurrence at skyde flest duer indbydes i gruppen. Glæd dig i stedet