Far-søn tur til Skotland nov. 2023
Michael og Rasmus er forholdsvis uerfarne riffeljægere og ville gerne opleve jagten på kronhind og kalv i det skotske højland sammen, som en far/søn tur. Efter et møde over teams faldt valget på vores herlige revir i Sutherland.
Skotland skuffede da heller ikke denne gang, (gør den for øvrigt sjældent 😊)
Læs de 2 riffeljægers egen beretning fra turen:
"Naturen var alt vi havde drømt om..."
Hej Henrik
Rasmus og jeg havde en forrygende tur til Skotland efter hind og kalv i november 2023.
Vi havde valgt at have god tid til at komme til godset i Sutherland.
Så fredag fløj vi til Edinburgh og kørte direkte til Inverness i lejet bil. Ingen problem, selv om det drillede lidt med både manuelt gear i venstre hånd og kørsel i den ”forkerte” side. Vi tager nok automatgear næste gang. Tur i byen i Inverness med god mad, god øl og folkemusik. De forstår at give den gas, skotterne.
Lørdag nåede vi at købe en Harris Tweed Flat Cap, så vi ikke faldt helt igennem. Det var Våbenstilstandsdagen (Remembrance Day) for afslutningen af 1. verdenskrig, så vi fik også lige lidt militærparade og sækkepibe med. Bagefter var der besøg på Tomatin Distillery, efterfulgt af mere god mad og smagsprøver på whisky i Inverness. Søndag handlede vi mad ind i Inverness til hele opholdet, da vi havde fået at vide, at mulighederne længere nordpå var begrænsede. Vi ankom til Sutherland søndag eftermiddag efter en flot køretur. Vi var faktisk helt euforiske over at have set mindst 20 krondyr på de sidste 20 kilometer. Hytten havde høj standard og var meget hyggelig. Der lå fald fra krondyr i forhaven. Headkeeper Klaus havde lagt noget krondyrkød i køleskabet, som vi lavede til en stor vildtgryde, så vi ikke skulle bruge så meget tid på madlavningen de første dage.
Mandag kl. 9 var vi klar til jagt. Efter en hurtig prøveskydning af riffel blev terrænet sonderet i bil, eller en lille del af terrænet. Vi fik en lille fornemmelse af, hvor meget 8.000ha er. Vi blev endnu mere nervøse for, om vi kunne holde til at gå rundt i det bjergrige område, og blev straks korrigeret af Klaus, det var ikke bjerge, men bakker. Tågede lettede lidt efterhånden som vi kom længere op, og jeg fik hurtig en chance til en hind. Det var en svær situation, hvor der skulle afgives skud med riflen støttende på Klaus’ skulder, og selvfølgelig skød jeg forbi. Humøret helt i kælderen, men Klaus skubbede på, og vi gik videre. Kort efter blev der spottet flere dyr ganske få meter fra, hvor vi havde holdt en lille pause. Vi havde stået og snakket i ca. 10 minutter. Ufattelig de ikke havde hørt os og var forduftet. Rasmus kom i stilling og så kom der gang i dem. Tre dyr blev nedlagt på et par minutter. Så var vi i gang. Vejret var, som vi havde frygtet, småregn og vind. Så vi var glade for at komme tilbage til den lune hytte og få fyret op i brændeovnen.
Tirsdag fortsatte det tågede og våde vejr. Vi fik 3 dyr i løbet af dagen. Vi kunne sikkert have fået flere, men Klaus havde fornemmet, at 2 dage med dårligt vejr havde taget toppen af energien. Jagten stoppede et par timer før solnedgang, så der var tid til at få tørret tøjet. Især de våde støvler plagede os. Vi havde nyindkøbte gaiters med, men var ikke gode til at bruge dem. Også der blev vi klogere.
Onsdag var vejret blevet betydelig bedre, men koldere. Med rimfrost overalt og lidt sollys så landskabet endnu smukkere ud. Vi så ufattelig mange dyr, men pga. af den svage vind var de svære at komme tæt på. Men Klaus er dygtig og vi fik gode chancer. Rasmus skød hind på 290 m, (turens klart længste skud). Da vi kom op til hinden, viste det sig, at det var en 3-års hjort uden genetiske anlæg for at producere gevir. En såkaldt Hummel. Et fænomen så sjældent, at Klaus gav udtryk for, at den ville han selv gerne have skudt. Men han var glad for, at den var ude af avlen.
Sidste dag var vejret fantastisk, og vi fik også her unikke jagtoplevelser, som vi vil mindes med glæde fremover. Naturen var alt vi havde drømt om, øde, barsk og flot. Man kan ikke hjemmefra forestille sig, hvordan det er at gå rundt i et landskab, der i grunden er en kæmpe svamp, mens der flyver havørne, ravne og grouse rundt over hundredvis af krondyr.
I alt fik vi 10 dyr. Men vigtigst af alt, vi fik alt det, vi kom for. Vi er ikke erfarne riffeljægere og vi fik gode situationer, der både har givet selvtillid og erfaringer, og at det kunne ske i så smuk en kulisse, som det skotske højland i smukke efterårsfarver og varierende vejr var en stor bonus.
Klaus er et super behageligt menneske med markante meninger, gode historier og et fantastisk kendskab til terrænet og dyrene. Han vidste, hvor langt han kunne presse os. Vi havde frygtet lidt at skulle skyde på længere afstande end normalt, men Klaus kender sin riffel og sin optik, og fik det til at føles problemløst. Beslutningen om at bruge hans riffel i stedet for at tage vores egne med, var helt rigtig.
Fredag tog vi afsted tidligt for at lege turister igen. Smuk køretur sydpå langs Loch Ness og Glencoe. Fly hjem fra Edinburgh lørdag.
Hermed vores varmeste anbefalinger af hundyrsjagt i Sutherland, Skotland
Rasmus & Michael Salmon
Tips til andre jægere, fra os:
Overvej dit fodtøj nøje. Selvom landskabet ser smukt ud, er det vådt og kan kræve god ankelstøtte at gå i. Vi havde købt billige gaiters, da vi ikke vidste, hvor effektive de var. Men de var også dårligt ventileret. Næste gang skal der måske prøves nogle med Goretex eller en anden membran. Tøjet skal være mere ventileret end isoleret. Vores erfaring var, at du sjældent fryser, men du kan hurtig blive fugtig af sved og hvis du så først bliver kold, kan det være svært at få varmen igen. Merinould inderst på kroppen er konge. Træn kondition. Det er hårdt at bevæge sig i bakkerne. Klavs er ultraløber i sin fritid, så du skal ikke regne med, at det er ham, der hænger i bremsen, og god kondition giver flere chancer og bedre fundament for god skydning. Hvis du alligevel skal forbi fitnesscenteret, kunne en tur på deres stepmaskiner også gavne. Knæ og læg var der, vi var mest ømme. Vi var glade for, at der var god tid til at komme rundt i Skotland. Det tager længere tid at køre, end vi er vant til hjemmefra. At vi var friske på første jagtdag, var en klar fordel. Jeg bruger briller, og de gav mig problemer med, at de duggede, når der skulle skydes. Som regel var der stor fysisk aktivitet for at komme i den rigtige skydeposition og så ned og ligge stille i lyngen. Det gav næsten øjeblikkelig dug. Jeg har erfaret, at det kan afhjælpes lidt ved at vaske dem i kraftigt sæbevand. Der findes også færdigt spray, som jeg skal have afprøvet.