Hundyrsjagt i Skotland november 2019
Ole og Jakob – nyder det skotske og er hvert år i Skotland på hundyrs jagt for at tage udfordringen og kampen med de skotske bakker og hundyr i det smukke land.
Her er deres egen beretning fra jagten:
På alle måder et sted vi kan anbefale...
Som aftalt sender vi dig her en kort opfølgning på en fantastisk fin tur til Morvern efter hind og kalv i uge 44. Det er et enestående landskab at få mulighed for at jage i. Floder, enge og skov i bunden og så ellers åbent højland, hvor jagten foregik. Vi var heldige med vejret – tørvejr de fire af dagene. Vi så pænt med hinder og kalve hver dag, og kom på skudhold 2-3 gange dagligt. Vi nedlagde i alt 27 hinder og kalve på de fem jagtdage. Headstalkeren er super dygtig og erfaren, som det er en fornøjelse at jage sammen med. Det praktiske omkring turen fungerede fint. Vi boede i den ene del af et dobbelt hus på godset. En god og hyggelig indkvartering. På alle måder et sted vi kan anbefale, og som vi gerne vender tilbage til igen.
Med venlig hilsen
Jakob og Ole